Historien bag.....
.......Sorring Bær
”SORRING ÅR 2000” - sådan lød det i april 1989, da borgerforeningen inviterede til debat om Sorring-områdets fremtid. Byens mange erhvervsdrivende lukkede én efter én – noget måtte der ske, hvis landsbysamfundet skulle trives og udvikles.
Landsbyen Sorring ApS blev resultatet af den debat.
Landsbyen Sorring Aps blev stiftet som et anpartsselskab den 1. september 1990, med bl.a. byens borgere som anpartshavere. Formålet med oprettelsen af Landsbyen Sorring Aps var og er at drive produktion, handel og industri gavn for Sorring og omegn. Der skulle skabes sammenhold og arbejdspladser i den lille landsby
Ideen var, at selskabet skulle leje jord og dyrke bær, f.eks. solbær, jordbær mv.. Derefter skulle der laves en virksomhed til forarbejdning af bærrene til marmelade, tærter og lign.. I november 1989 blev der plantet 20.000 solbærstiklinger på en lejet mark midt i byen. Senere blev der også dyrket grøntsager og jordbær.
I forbindelse med etableringen af selskabet, blev der udskrevet en lokal konkurrence om opskrifter på marmelade, syltetøj og tærter, hvilket gav grundlaget for nogle af de gode opskrifter, der anvendes den dag i dag. Desuden indledtes et samarbejde med den lokale pottemager, som designede en speciel Sorring potte til Sorring Bær marmelade. Denne krukke er stadig i produktion.
Opstart af marmeladeproduktionen foregik i køkkenet på Sorring Hus, det lokale plejecenter i byen. Senere flyttede produktionen til lejede lokaler i Hovedgaden, hvor der blev indrettet egne produktionslokaler og kontor. Disse lokaler blev imidlertid for trange, og i august 2004 flyttede virksomheden ind i byens gamle bageri, til fine forhold med stort produktionslokale, lager, kontor og en lille butik.
Virksomhedens produkter blev hurtigt en succes og med tiden resulterede denne succes i at man kunne fastansætte en marmelademester samt beskæftige en række ungarbejdere fra byen. I 2011 havde forretningen nået en størrelse som man ikke havde kapacitet til at løfte i det eksisterende set-up og det blev derfor besluttet at afhænde den til den tidligere marmelademester Mette Nørgaard og hendes mand Søren Nørgaard.
